Fjernundervisning

Undervisning

Fjernundervisning er velegnet for kursister der ikke kan afse tid til et traditionelt kursus. Det er naturligvis en forudsætning at du har adgang til en computer, og du skal have en smule kendskab til benyttelsen. Ud over de almindelige forudsætninger der gælder for de enkelte kurser, er det vigtigt at din pc er udstyret med de relevante programmer, og du skal på forhånd have opsat internetforbindelsen og e-mail-programmet og have prøvet at sende og modtage e-mail.

Book online hos FOF København

Grundkurser

FOF tilbyder grundlæggende kendskab til regneark, billedbehandling, regnskab og webdesign med Joomla! og WordPress, samt Adobe Illustrator og Adobe InDesign.

Videregående kurser

FOF tilbyder videregående kurser i Excel.
Forudsætninger: ud over grundlæggende it-viden er det en stor fordel at have en del praktisk it-erfaring.

Billedbehandling og webdesign

Kurserne i billedbehandling dækker både Photoshop og Photoshop Elements. Til webdesign er der både kursus i Joomla! og WordPress.

Materialer

FOF har udarbejdet materialer til en del af de kurser der udbydes. Materialet bliver tilsendt ved tilmelding til fjernundervisning, eller ved henvendelse til kontoret til brug i  klasseundervisning.

Hvad er fjernundervisning hos FOF?

Fjernundervisningen fungerer lidt lige som den gammeldags brevskole, du får bare noget hurtigere svar, og kan blive guidet med videosvar hvis det er nødvendigt.

Der er til hvert kursus noget materiale, og enten er der særlige øvelser du laver, og så nogle opgaver du sender til mig, eller også er der blot nogle opgaver i lektionen, du sender til mig.

Hvis der er noget der driller, eller du går i stå, kan du sende mig en e-mail, med beskrivelse af problemet, og så vil jeg forsøge at komme med en løsning hurtigst muligt.

Mine lektioner er delt op i 8 lektioner for at fungere som vores normale aftenhold, der varer 8 uger, så opfordringer er, at du finder den dag i ugen der passer bedst, og så laver du en lektion om ugen.

Du kan også lave det hele på en weekend, eller springe en uge over, det er helt op til dig.