Generelt om kursusformen

Fjernundervisning/e-Learning

Hos FOF kan du som fjernundervisning tage grundkurser i regneark, billedbehandling, regnskab og webdesign med Joomla! og WordPress, samt Adobe Illustrator og Adobe InDesign..

Undervisningen

Al undervisning foregår via hjemmesiden www.uv.fof.dk. Du bliver undervist individuelt og kommunikerer direkte med instruktøren og kan selv bestemme tempoet.

Forudsætninger

Kursusformen på e-Learning er velegnet for kursister der ikke kan afse tid til et traditionelt kursus. Det er naturligvis en forudsætning at du har adgang til en computer, og du skal have en smule kendskab til benyttelsen. Ud over de almindelige forudsætninger der gælder for de enkelte kurser til, er det vigtigt at din pc er udstyret med de relevante programmer til det kursus du vælger, og du skal på forhånd have opsat internetforbindelse og e-mail-programmet, og have prøvet at sende og modtage e-mail.

Kursusstart

Løbende  efter aftale.

Tilmelding

Du tilmelder dig som til øvrige kurser ved at ringe til os, sende en e-mail, eller bruge tilmeldingsformularen på hjemmesiden. Holdene finder du på www.fof.dk/kbh under: Find kurser -> IT-kurser -> Fjernundervisning.

Efter tilmelding sender vi dig et girokort, hvis du ikke betaler online. Når vi har registreret indbetalingen er tilmeldingen bindende og du får tilsendt introduktionsbrev og kursusmateriale.

Fjernundervisning hos FOF